|
Udgivelser
Vis alle | Søg
Årgang 40, nr. 1 | Artikelkonkurrence
ISBN: 87-7335-150-4 | ISSN: 0105-0710
Dette nummer af politica bringer vinderartiklerne fra tidsskriftets konkurrence om de bedste politologiske artikler i Danmark skrevet af studerende. Dermed gentages succeserne fra 1999 og 2004. Konkurrencen blev udskrevet i januar 2007 med deadline for indsendelse af artikelforslag 1. maj 2007. Vi modtog 18 bidrag, som vi vil gerne benytte lejligheden til at takke for. Artikelforslagene blev kommenteret og bedømt anonymt af følgende re- præsentanter fra de politologiske miljøer i Danmark: Birthe Hansen, Asbjørn Sonne Nørgaard, Asbjørn Skjæveland, Lene Holm Pedersen, Søren Midtgaard, Robert Klemmensen, Steen Rynning, Christian Albrekt Larsen, Per Henrik- sen, Lotte Jensen, Lotte Bøgh Andersen, Rune Slothuus, Peter Triantafillou, Mette Kjær, Henrik Lolle, Mikkel Vedby Rasmussen, Christilla Roederer- Rynning, Bo Smith, Marlene Wind, Heidi Houlberg Salomonsen, Peter Viggo Jakobsen, Michael Baggesen Klitgård, Bente Bjørnholt, Gitte Sommer Harrits og Vibeke Normann Andersen. Politica takker alle for deres arbejde! Den endelige bedømmelse forelå i september 2007, og vinderbidragene er tre indholdsmæssigt meget forskellige politologiske artikler af høj kvalitet. Jesper Roest Pedersen undersøger erhvervslivets påvirkning af danske kommuners miljø- tilsyn af virksomheder og finder ikke støtte til den strukturelle magtteoris på- stand om, at politikere og embedsmænd på grund af virksomhedernes økono- miske betydning tvinges til at følge erhvervslivets ønsker. Morten Bloch Eidner diskuterer Rawls’ og Dworkins begrundelser for liberal egalitarisme. Hverken Rawls eller Dworkin løser begrundelsesproblemet tilfredsstillende, så artiklen slutter af med at skitsere en mulig løsning. Carina Ann Meyn diskuterer, hvor- for Edward Hallett Carr bliver beskrevet så tilsyneladende modsætningsfyldt. Artiklen argumenterer for, at man nødvendigvis må samtænke Carrs realisme og utopisme med hans underliggende radikalisme for at kunne forstå hans politiske teori. Foruden de tre vinderartikler indeholder nummeret en artikel af Christian Elmelund-Præstekær om forskning i valgkampagner samt en anmeldelsessektion.
Indhold:
|
|