Offentligt ansatte er, som lønmodtagere er flest. De vil have ”mere for mindre” – mere i løn og mindre arbejdspres. Og de vil beskytte deres jobs. Det kan de gøre ved at sikre sig større budgetter og ved at udelukke andre faggrupper og den private sektor. Afhandlingen viser, at offentligt ansatte anvender alle disse strategier.
Strategierne har konsekvenser. De påvirker selvfølgelig løn og arbejdsforhold. Men bestræbelserne på at få ”mere for mindre” påvirker også omkostningerne ved og kvaliteten af de ydelser, de offentligt ansatte producerer.
”Mere for mindre”-strategierne forfølges på forskellig vis og med varierende styrke. Institutionelle betingelser og formelle regler har betydning. For eksempel arbejder grupper på akkordløn ikke for mindre arbejdsbelastning. Ønsket om professionel status og autonomi er også vigtigt. Denne målsætning lægger nemlig bånd på, hvor intenst offentligt ansatte forfølger ”mere for mindre”-strategierne. Nogle lærere arbejder eksempelvis mere og skaber bedre resultater, hvis de får mere professionel selvbestemmelse.
Afhandlingens empiriske genstandsfelt er børnetandlæger, folkeskolelærere og dagplejere. Disse faggrupper analyseres hver for sig og sammenlignes. Materialet omfatter kvalitative interviews, spørgeskemaundersøgelser, registerdata og dokumentarisk materiale.
Udgivet: 03.01.2006
ISBN: 87-7335-122-9
Pris: 50,00 DKK inkl. moms
