Dialogens Pris
Uformelle spilleregler, ressourceasymmetri og forskelsbehandling i offentligt tilsyn
Vibeke Lehmann Nielsen   |   Forlagsudgivelse

Historier om, at nogle virksomheder får en lempeligere behandling i forbindelse med offentlig tilsynsvirksomhed end andre har i flere år floreret blandt virksomhedsejere. Der findes historier om, hvordan Arbejdstilsynet og de lokale brandmyndigheder i adskillelige år har set gennem fingre med, at de offentlige sygehuse har brudt reglerne i form af f.eks. senge på gangene. Med til billedet hører desuden historier om store virksomheder, der på trods af gentagne overskridelser af de fastsatte støjkrav blot mødes med henstilling efter henstilling.

Generelt går historierne på, at offentlige virksomheder oplever et lempeligere tilsyn end private virksomheder, samt at store private virksomheder oplever et lempeligere tilsyn end mindre private virksomheder. Retsprincippet om ligebehandling af lige forhold påstås med andre ord mere at være et ideal end en realitet.

Myten har faktisk en del på sig. Ved at undersøge tilsynet af 174 virksomheder fordelt på fire forskellige myndighedsområder (det kommunale og det amtskommunale miljøtilsyn, kommunernes brandtilsyn og Arbejdstilsynet) fastslår afhandlingen, at der langt hen ad vejen er hold i snakken: Offentlige virksomheder behandles generelt lempeligere end private virksomheder, mens store private virksomheder behandles lempeligere end små private virksomheder.

Forklaringen herpå er simpel: De offentlige og store private virksomheder besidder en række magtressourcer (først og fremmest viden, lokaløkonomisk betydning og organisatorisk lighed), som gør dem i stand til dels at påvirke den tilsynsførendes adfærd direkte, dels at få etableret uformelle spilleregler, som foreskriver en relativ høj grad af dialog i forbindelse med tilsynet. Igennem den højere grad af dialog opnås en større indflydelse på beslutningerne og dermed et lempeligere tilsyn. Tendensen til forskelsbehandling kan med andre ord forklares med forskelle i virksomhedernes magtressourcer.

At virksomhedernes magtressourcer overhovedet får lov til at påvirke den tilsynsførendes adfærd skyldes, at tilsynet er en jævnligt tilbagevendende begivenhed, at den tilsynsførende har et forholdsvist stort skøn i udførelsen af sit job, og at det er et administrativt ideal, at de tilsynsførende skal være lydhøre over for både den politiske og den administrative ledelse, de regulerede virksomheder og ”det faglige gode argument”. Det er disse forhold ved det offentlige tilsyn som gør, at de ressourcestærke virksomheder kan lægge et enten direkte eller indirekte pres på de tilsynsførendes adfærd.

Udgivet: 01.01.2002

ISBN: 8773351024

Pris: 50,00 DKK inkl. moms