|
Skrivevejledning for Politica
Det glæder os, at du/I påtænker at skrive en artikel til Politica. Vi beder i den forbindelse om, at nedenstående retningslinjer vedr. længde, opbygning, citater, litteratur og sprog overholdes.
Generelt
- Sproget i artiklen kan være dansk, svensk eller norsk.
- Manuskripter afleveres som elektronisk fil i Word (ikke pdf-fil).
- Sproget skal være klart og lettilgængeligt. Undgå for mange fremmedord, forklar kort eventuelle fagudtryk og skriv korte sætninger.
- Brug grammatisk komma (evt. kommafejl vil blive rettet efter det princip).
- Tekstafsnit på mindre end fire linjer eller over en halv side accepteres ikke.
- Artiklen skrives uden fast højremargin og uden orddelinger.
- Artiklen skrives med dobbelt linjeafstand.
Artiklens længde
- Artiklens omfang er maksimalt 18 tryksider inklusive alt. Er der tale om en artikel helt uden tabeller og lignende, svarer det til maksimalt 7.000 ord (inklusive indledende resumé, litteraturliste og eventuelle noter).
- Er der tabeller og figurer i artiklen, fratrækkes de det samlede antal ord til rådighed. Tabeller og figurer, som fylder en halv side, svarer til omkring 200 ord, mens større tabeller og figurer, der fylder en hel side, svarer til omkring 400 ord.
- I den tekstfil, som indsendes til Politica, placeres tabeller og figurer i slutningen af dokumentet. Hvis et andet program end Word er brugt til at lave tabellerne/figurerne, indsendes de som separate filer. Gør i tekstfilen opmærksom på tabellens eller figurens placering ved at skrive [tabel/figur 1 ca. her].
Husk at tabeller og figurer skal kunne være på en A5-side, og at figurer skal laves i sort/hvid/gråtoner.
Opbygning
- Manuskriptet indledes med en titelside med forfatternavn(e) og artiklens titel. Undgå lange titler.
- Dernæst (på næste side) følger et dansk resumé, som skal skrives i direkte form. Det vil sige, at man i stedet for vendinger som "artiklen omhandler" kort præsenterer indholdet bygget op som konkrete spørgsmål eller påstande samt de argumenter (fx den empiri), som bringes, fulgt op af en kort omtale af konklusionen. Resuméet skal have et omfang på 100-125 ord.
- Efter resuméet følger selve brødteksten. Ved nyt afsnit inden for samme kapitel begynder teksten ved første tabulatorstop. Overskrifter nummereres ikke. Brug fed til første niveau, kursiv til andet niveau.
- Efter teksten placeres eventuelle uddybende noter som slutnoter. Vi opfordrer til at lave færrest muligt slutnoter, idet stoffet bør indarbejdes i brødteksten, hvis det er væsentligt. Hvis det derimod er mindre væsentligt, kan det typisk helt udelades.
- Dernæst placeres listen over den anvendte litteratur i alfabetisk orden.
Nedenfor (under punktet Litteratur) er der eksempler på forskellige typer referencer.
- Artiklen vedlægges en kort biografi på 3-4 linjer med angivelse af forfatterens uddannelse, arbejdssted, nyere relevante publikationer, forskningsinteresser i stikordsform samt e-mailadresse.
- Artiklen vedlægges også et abstract på engelsk på 100-125 ord, der ligesom det danske resume skal skrives direkte (derfor: erstat formuleringer som "the analysis"/ "the article deals with ..." med direkte spørgsmål og svar).
Citater
Som udgangspunkt oversættes alle citater til dansk, men i særlige tilfælde, hvor selve sproget har en substantiel pointe, kan andet eventuelt aftales med redaktionen. Svært oversættelige engelske fagudtryk kan (jf. nedenfor) indgå i kursiveret form i teksten. Citater på mindre end fire linjer skrives som løbende tekst. Længere citater rykkes ind og skrives med ekstra luft før og efter. Efter indrykning pga. et citat begynder teksten ved venstre margen. Ved citater skal der altid være kildehenvisning med sidetal.
Forkortelser og andre standarder
Kun flg. forkortelser accepteres: ca., dvs., evt., flg. fx, jf., mv., osv., pga. Derimod skrives "blandt andet" helt ud. Der skrives pct. (ikke %) og 1990'erne (ikke 1990erne). Parenteser, kursivering og understregning bør undgås. Dog kan man bruge kursivering til at markere svært oversættelige engelske fagudtryk fx pivotal party i selve teksten.
Litteratur
Løbende litteraturhenvisninger angives i brødteksten med parentes (Slothuus, 2010: 25).
Litteraturlisten angiver forfatter (hvor fornavnene skrives helt ud), udgivelsesår (i parentes), titel, udgivelsessted og forlag. Ved artikler og bogkapitler angives tillige sidetal. Ved internethenvisninger refereres til ophavet til den anvendte information (fx Bush (2003) i nedenstående eksempel). Sidst i referencen angives tidspunkt for, hvornår forfatteren har fundet hjemmesidens stof. Som hovedregel skal internethenvisninger være fuldstændige og baseret på permalinks (herom, se Wikipedia). Ved meget komplekse hjemmesideoplysninger med specialkoder skal man henvise til hovedhjemmesiden indledt med http://.
Eksempel på bog i litteraturlisten:
Togeby, Lise (2003). Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Eksempel på bogkapitel i litteraturlisten:
Mouritsen, Per (2009). Den nationale borger, pp. 80-86 i Jens Blom-Hansen og Jørgen Elklit (red.), Perspektiver på politik. Aarhus: Academica.
Eksempel på tidsskriftsartikel i litteraturlisten:
Midtgaard, Søren Flinch (2011). Retfærdighedens omstændigheder. Politica 43 (3): 334-351.
Eksempel på internethenvisning i litteraturlisten:
Bush, George W. (2003). President Bush Addresses United Nations General Assembly, Office of the Press Secretary, September 23, 2003. The United Nations, New York, http://www.whitehouse.gov/news/releases/2003/09/20030923-4.html (28. januar, 2008).
|
|
