politica | 39

Nr. 2 | juli 2007

Demokratiets (ir)relevans i et (u)almindeligt Mellemøsten
Nyt temanummer af tidsskriftet politica om demokrati i Mellemøsten fire år efter invasionen i Irak.

Siden den amerikansk-ledte invasion af Irak i foråret 2003, der efter hensigten skulle udløse en form for demokratisk dominoeffekt i det udemokratiske Mellemøsten, har der rejst sig en stor debat i såvel akademisk som et bredere offentligt regi om der er en fremtid for demokratiet i Mellemøsten og om mellemøstlig politik fungerer på samme vis som alle andre steder i verden eller om det er nødvendigt at tage hensyn til en angiveligt særlig islamisk eller arabisk kultur.

Denne tematik udgør omdrejningspunktet for det nye temanummer af politica, der indledes med en kortlægning af den ’ørkenvandring’, som Morten Valbjørn (Institut for Statskundskab, Århus Universitet/Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet) betegner den diskussion, der gennem tiderne har fundet sted inden for den generelle politologiske demokrati-litteratur, mellemøststudierne og orientalistikken om, hvorvidt demokratiet kan slå rod i Mellemøstens autokratiske ørken. Hvad der er blevet udråbt til at være fremblomstrende demokratier har gang på gang siden blot vist sig at være ’fatamorganaer’, og som det ofte er tilfældet ved vandringer i ørkener, har der været en tendens til at vandre i cirkler, således at man kommer tiltage til steder, man har været før. Debatten omkring invasionen af Irak bar eksempelvis en række fællestræk med 1950’ernes demokratidebat og de tilhørende faldgruber.

I sin artikel om den hollandske kolonipolitik i Indonesien peger Dietrich Jung (Dansk Institut for Internationale Studier) på, hvordan deres fejlslagne moderniseringspolitik rummer en række indsigter med relevans for de nutidige bestræbelser på at demokratisere Mellemøsten. Det gælder ikke mindst måden at forhold sig til politiseringen af islam, der viser påfaldende fællestræk med det ideologiske tankesæt, som det aktuelle forsøg på at fremme demokrati i Mellemøsten er baseret på.

I sin artikel om politologi på feltarbejde viser Julie Pruzan-Jørgensen (Dansk Institut for Internationale Studier/Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet) på baggrund af en undersøgelse af forløbet forud for vedtagelsen af en ny familielov i Marokko, hvordan en antropologisk inspireret tilgang dels kan udfordre vante forestillinger om islam altid skal betragtes som en forhindring for politiske reformer og om det nødvendigvis er blandt sekulære frem for islamistiske aktivister, at man skal søge demokratiske ’forandringsagenter’, og dels kan skærpe opmærksomheden på kontinuiteten i den ’demokratiske transition’ i Marokko, som for regimet i vidt omfang handler om at ’forandre for at bevare’.

I den efterfølgende artikel rykkes fokus fra det lokale til det globale ved at sætte mysteriet om regionens demokratiske underskud i en større kontekst, hvor Mellemøsten sammenlignes med andre regioner. På baggrund af en global analyse af strukturelle variablers betydning for demokratiniveauet efter årtusindeskiftet peger Svend-Erik Skaaning (Institut for Statskundskab, Århus Universitet) på, hvordan de fleste mellemøstlige lande er strukturelt underprivilegerede, og at der synes at være tale om, hvad han betegner som en moderniseringskløft, en nabodemokratikløft, en arabisk kløft, en oliekløft og en muslimsk kløft,
Temanummeret afsluttes med en artikel af Mehdi Mozaffari (Institut for Statskundskab, Århus Universitet), der rejser spørgsmålet om hvorfor og hvordan man kan skabe forandring i Mellemøsten og peger i forlængelse heraf på, hvordan der skal støtte udefra til at bryde regionens ’stagnationscirkel’ og sætte en demokratiseringsproces i gang.

Temanummeret er redigeret af Morten Valbjørn (mortenv@ps.au.dk) og Søren Flinch Midtgaard (Midtgaard@ps.au.dk)

politicas kontaktperson
Christoffer Green-Pedersen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, telefon 89 42 12 97, e-mail cgp@ps.au.dk

Tidsskriftet politica er Danmarks førende tidsskrift for politisk videnskab. Det udgives af medarbejdere ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, og udkommer fire gange om året.