politica | 39

Nr. 1 | april 2007

Er danskerne lige så villige til at give offentlig velfærd til indvandrere som til danskere?

Nyt nummer af tidsskriftet politica belyser danskernes politiske holdninger

Debatten om velfærdssamfundet handler i høj grad om, hvilke grupper i det danske samfund, der fortjener offentlige ydelser. I takt med, at der er kommet flere indvandrere og flygtninge til Danmark, handler debatten også om, hvorvidt indvandrere og flygtninge skal have samme ret til velfærdsydelser som indfødte danskere.

Men hvad mener den danske befolkning egentlig om det spørgsmål? Er danskerne for eksempel mere skeptiske over for at give kontanthjælp til indvandrere end til danskere?

Hidtil har vi haft en meget begrænset viden om det spørgsmål. Men en undersøgelse, som præsenteres i det nye nummer af tidsskriftet politica, giver svaret. Michael Bang Petersen, Rune Slothuus, Rune Stubager og Lise Togeby fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet har undersøgt danskernes holdninger til aktiveringskrav over for forskellige grupper af kontanthjælpsmodtagere. Det har de gjort med eksperimentel metode, som ellers er mest kendt fra læge- og naturvidenskaberne, og dataene kommer fra en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse.

Undersøgelsen viser, at danskerne stiller lige så strenge krav om aktivering til en ung dansk mand på kontanthjælp, som hvis modtageren er en ung mand med indvandrerbaggrund. Hvis modtageren af kontanthjælp derimod beskrives som ”en kvinde i 50’erne”, mener danskerne, at hun skal mødes af strengere aktiveringskrav for at fortjene kontanthjælp, hvis hun er indvandrer. Og denne holdningseffekt er betydeligt stærkere blandt danskere, som generelt er negative over for indvandrere.

Artiklen indgår i politicas temanummer om ”Holdningsdannelse og eksperimentel metode”. Her præsenteres en stribe undersøgelser af danskernes politiske holdningsdannelse. Alle analyser trækker på eksperimentel metode, som hermed også introduceres til dansk politologisk forskning.

De øvrige artikler i temanummeret handler om:

• Undergraver tv-nyheder den politiske tillid?
  Kathrine Adelbert Hansen og Helle Nygaard Jensen fra Syddansk Universitet i Odense viser, at tv-nyheder, der fokuserer på det politiske spil og de strategiske manøvrer omkring et lovforslag, giver seerne et mere kynisk syn på politik.
  
  
• Frihed for Loke såvel som for Thor?
  Michael Bang Petersen, Rune Slothuus, Rune Stubager og Lise Togeby undersøger danskernes politiske tolerance over for grupper som nynazister, rockere, islamiske fundamentalister, autonome, venstre- og højreorienterede, nykristne og muslimer. De finder, at tolerancen blandt andet afhænger af, hvilke grupper der er tale om. Analysen viser desuden, at danskerne var mere tolerante, mens Muhammedsagen rasede, end efter.
  
  
• De sociotropiske vælgere
  Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet og Mickael Beck fra Syddansk Universitet i Odense undersøger, hvordan vælgerne prioriterer mellem lav arbejdsløshed, højere løn og statsministerkandidater.

Temanummeret udspringer af et stort forskningsprojekt om danskernes politiske holdningsdannelse, som gennemføres af ph.d.-studerende Michael Bang Petersen (telefon 89 42 54 26, e-mail michael@ps.au.dk), ph.d.-studerende Rune Slothuus (telefon 89 42 12 88, e-mail slothuus@ps.au.dk), postdoc Rune Stubager (telefon 89 42 13 08, e-mail stubager@ps.au.dk) og professor Lise Togeby (telefon 89 42 12 69, e-mail ltogeby@ps.au.dk), alle fra Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Projektet har fået støtte fra Forskningsrådet for Samfund og Erhverv.

politicas kontaktperson
Christoffer Green-Pedersen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, telefon 89 42 12 97, e-mail cgp@ps.au.dk

Tidsskriftet politica er Danmarks førende tidsskrift for politisk videnskab. Det udgives af medarbejdere ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, og udkommer fire gange om året.