|
Se alle pressemeddelelser
politica | 38
Nr. 4 | januar 2007
Økonomiske incitamenter i den offentlige sektor
Det skal kunne betale sig at gøre en ekstra indsats. Den tankegang har i stigende omfang vundet indpas i den offentlige sektor i de seneste år.
Men reelt ved vi ganske lidt om, hvordan de økonomiske incitamenter påvirker offentligt ansattes og organisationers adfærd.
Politica’s temanummer sætter fokus på betydningen af økonomiske incitamenter i den offentlige sektor på fire områder:
- Hvad betyder Ny Løn for offentligt ansatte?
- Tænker de praktiserende læger kun på pengene?
- Virker det, når offentlige institutioner får penge efter antallet af kunder i butikken?
- Er konkurrence mellem skolerne en god ide?
Det korte svar på spørgsmålene er:
- Ny Løn virker kun efter hensigten, når der er accept fra medarbejderne
- De praktiserende kigger ikke ret meget på pengene, når de behandler deres patienter
- Taxameterstyring virker kun, når man kan stole på systemet, og der ikke er faste faglige standarder
- Konkurrence mellem skolerne gør dem dyrere, men forbedrer ikke elevernes karakterer
Temanummeret udspringer af et projekt på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, som adjunkt Lotte Bøgh Andersen, lektor Søren Serritzlew, post.doc. Mads Leth Jakobsen og professor Thomas Pallesen også har modtaget en bevilling fra Forskningsrådet for Samfund og Erhverv til at gennemføre.
politicas kontaktperson:
Christoffer Green-Pedersen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, 8942 1297, cgp@ps.au.dk
Tidsskriftet politica er Danmarks førende tidsskrift for politisk videnskab. Det udgives af medarbejdere ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, og udkommer fire gange om året.
|
|