Se alle pressemeddelelser
politica | 38
Nr. 1 | april 2006
Nyt nummer af Tidsskriftet politica præsenterer spændende nye forskningsresultater om bl.a. effekter af partilederskift, unges interesse for kommunalpolitik og benchmarkings konsekvenser.
Når dårligt spillende fodboldklubber skifter træner, diskuteres det tit, om de dermed reddes fra en truende nedrykning. Men, hvilke effekter opnås når partier skifter leder?
Kasper Møller Hansen og Jens Ringsmose har undersøgt partilederskift i de danske partier igennem 50 år. Ligesom fodboldklubber, skifter partierne typisk formænd, når det går dårligt, men heller ikke i politik synes det at forbedre resultaterne væsentligt.
At unge mennesker ikke interesserer sig særligt meget for kommunalpolitik, kan måske virke bekymrende for det lokale demokrati.
Klaus Levinsen og Carsten Strømbæk Pedersens artikel viser, at den manglende interesse skyldes en ringe tilknytning til de kommunale serviceydelser og aktiviteter. Når tilknytningen etableres med alderen, i form af f.eks. børn i daginstitutioner og skoler, så øges interessen for lokalpolitik også.
Benchmarking er et af tidens mange modeord, men hvad er egentlig metodens konsekvenser? Giver benchmarking f.eks. institutionerne større frihed?
Peter Triantafillous undersøgelse af benchmarking i sygehusvæsenet viser, at den fungerer, som en slags selvstyring, hvor institutioner tilpasser deres adfærd til de mål, der fungerer som benchmark. De, der udformer benchmarkene, får dermed en betydelig magt over institutionerne i f.eks. sygehusvæsenet.
politicas kontaktperson:
Christoffer Green-Pedersen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, 8942 1297, cgp@ps.au.dk
|