Pressemeddelelse: Har meningsmålinger betydning for de offentlige udgifter?

Dette spørgsmål bliver belyst i en ny ph.d.-afhandling fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Konklusionen er, at meningsmålinger har betydning for de offentlige udgifter, men effekten afhænger af, hvilke emner, der dominerer den politiske dagsorden samt af, hvor langt der er til næste folketingsvalg.

Meningsmålinger og den politiske dagsorden
I en analyse af udviklingen i de offentlige udgifter, viser afhandlingen for det første, at der tilsyneladende ikke er nogen stærk direkte sammenhæng mellem flertallet af vælgernes ønsker – målt ved meningsmålinger i perioden 1979 til 2003 – og den faktiske udvikling i udgifterne. Derimod viser afhandlingen, at meningsmålinger kan have stor betydning for de offentlige udgifter, men effekten afhænger af emnets placering på den politiske dagsorden.

”Konkret viser undersøgelsen, at desto mere et emne fylder på den politiske dagsorden, desto større er sandsynligheden for, at de politiske beslutninger, der vedrører dette emne, tilpasses befolkningens ønsker. Jo større politisk opmærksomhed om de emner, hvor et klart flertal i befolkningen ønsker højere udgifter - såsom folkeskolen, sundhed og miljøbeskyttelse – desto større sandsynlighed for at udgifterne til disse områder stiger mere, end de ellers ville have gjort. Omvendt forholder det sig med de emner, hvor et klart flertal i befolkningen ønsker nedskæringer - såsom forsvaret, u-landshjælp og kulturpolitik. Disse områder bliver generelt ramt hårdt ved stigende politisk opmærksomhed”, udtaler Peter Bjerre Mortensen.

Jo tættere på et folketingsvalg, desto mere skeler politikerne til folkestemningen
Derudover peger afhandlingen på, at meningsmålinger har særlig stor betydning, desto tættere, man er på det næste folketingsvalg. Der er med andre ord en tendens til, at udgifterne til de områder, der er populære blandt vælgerne, stiger mere i år med folketingsvalg end i andre år samtidig med, at de upopulære områder rammes hårdere i år med folketingsvalg.

”Samlet set tegner resultaterne i afhandlingen et temmelig kynisk billede, hvor politikernes lydhørhed overfor befolkningen ser ud til at afhænge af de formodede omkostninger forbundet med at ignorere vælgerflertallets ønsker. Generelt har befolkningens holdninger ikke stor betydning for de beslutninger, der træffes, men når emnets placering på den politiske dagsorden stiger, og datoen for næste folketingsvalg nærmer sig, stiger også politikernes interesse for befolkningens ønsker”, konkluderer Peter Bjerre Mortensen.

Peter Bjerre Mortensen forsvarer sin afhandling: ”The Impact of Public Opinion on Public Policy. A Study of Why, When and How Agenda Setting Matters” torsdag den 14. december 2006, kl. 14.15-16.00 I auditorium A1, bygning 1333 (Institut for Statskundskab), Aarhus Universitet. Forsvaret indledes med en forelæsning over afhandlingens indhold. Alle er velkomne.

Nærmere oplysninger: Adjunkt, cand.scient.pol. Peter Bjerre Mortensen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, tlf. 89 42 13 71 / mobil: 20 85 06 83, peter@ps.au.dk