Pressemeddelelse: Magten over den danske natur har skiftet hænder

I perioden 1866-1970 gennemførte Danmark flere tusind landvindingsprojekter for at skaffe mere landbrugsjord: Åer blev udrettet, og søer, fjorde og moser afvandet. Siden er billedet vendt, og fra midten af 1980’erne er Danmark begyndt at naturgenoprette de selv samme områder. Ny forskning fra Aarhus Universitet og Danmarks Miljøundersøgelser viser, hvordan denne radikale ændring af politikken skyldes et ændret styrkeforhold mellem aktørerne i to konkurrerende grupperinger: Et landvindingsnetværk og et naturbeskyttelsesnetværk.

En afhandling af cand.scient.pol Anders Branth Pedersen, Danmarks Miljøundersøgelser, giver det første samlede billede af sammenhængen mellem landvindingspolitikken og naturbeskyttelsespolitikken. Afhandlingen bygger på omfattende arkivstudier og en lang række nye interviews med centrale politikere og repræsentanter for interesseorganisationer.

Arkivstudierne omfatter fx referater fra de lukkede møder i Statens Landvindingsudvalg. På den baggrund viser afhandlingen, at politikken i det, man kan kalde landvindingsfasen (1866-1970), i høj grad bestemmes af de selv samme aktører som fra 1940 får sæde i dette udvalg. Det drejer sig især om Hedeselskabet: ”Hedeselskabet tager initiativ til lovgivning på landvindingsområdet; Hedeselskabet formulerer lovgivning; Hedeselskabet fører lovgivningen ud i livet; og Hedeselskabet kan sågar siges at være med til at vedtage lovgivning gennem politikere, som både sidder på Christiansborg og i Hedeselskabets styrende organer”, udtaler Anders Branth Pedersen.

”Afhandlingen viser også, hvordan grundforbedringslovenes og landvindingslovens officielle mål om at øge beskæftigelsen, lynhurtigt nedprioriteres af Statens Landvindingsudvalg. I stedet bliver det primære mål, uofficielt, at øge landbrugsarealet. Det sker via landvindingsprojekter, som fratager aktørerne i naturbeskyttelsesnetværket den natur, som de værdsætter; projekter som også de berørte lodsejere ind imellem er imod – på trods af en ofte betydelig statsstøtte”, udtaler Anders Branth Pedersen.

I naturgenopretningsfasen (1985-2006) er forholdene vendt på hovedet. Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Friluftsrådet og embedsmændene i Miljøministeriet er blandt de aktører, som gør benarbejdet for at fx Skjern Å-genopretningen i 1987 kan vedtages i Folketinget. De samme aktører påvirker desuden i meget høj grad, hvordan Skjern Å-projektet efterfølgende udformes – trods protester fra aktører i landvindingsnetværket. ”Naturbeskyttelsesnetværket udøver dog i dag i højere grad indflydelse, end magt, over landvindingsnetværket. Naturbeskyttelsesnetværket gennemtrumfer nemlig sine ønsker via økonomiske kompensationer til berørte landmænd, der, som hovedregel, frivilligt indgår i naturgenopretningsprojekterne – der er relativt få eksempler på ekspropriationer i forbindelse med naturgenopretningsprojekter”, udtaler Anders Branth Pedersen.

Magtskiftet kan forklares med, at aktørerne i naturbeskyttelsesnetværket i 1960’erne udnytter overordnede forandringer i det omgivende samfund til i medierne at opbygge en ny, negativ forståelse af landvindingsprojekterne. I 1980’erne formår disse aktører tilsvarende at opbygge en ny, positiv forståelse af ’naturgenopretning’ – et ord som netop opfindes af Danmarks Naturfredningsforening i 1985.

Afhandlingen peger derved bl.a. på vigtigheden af at være opmærksom på interesseorganisationers reelle magt frem for på deres mere formelle indflydelsesmuligheder.

Anders Branth Pedersen forsvarede sin Ph.d.-afhandling onsdag den 8. november på Aarhus Universitet.

Nærmere oplysninger: Cand.scient.pol., Anders Branth Pedersen, Danmarks Miljøundersøgelser, Grenåvej 12, 8410 Rønde, tlf. 89 20 17 08, apd@dmu.dk, http://www.dmu.dk/Om+DMU/Medarbejdere

”Fra landvindingspolitik til naturgenopretningspolitik: Policy-netværks magt og forandring” udkommer på Forlaget Politica og kan bestilles på www.politica.dk. Prisen er 125,- inkl. moms. En elektronisk version af afhandlingen kan downloades gratis på www.dmu.dk